WIT og WOT holder flyttedag
Vores lister WOT og WOT flytter til Googlegroups!
Årsagen skal findes i Googlegroups dejlige funktioner: Der kan søges i alle mails, så det skulle gerne blive meget nemmere at genfinde løsningen på dét problem man ikke selv havde i sidste måned, men sidenhen har fået… Og så håber vi på en langt mere stabil service, end vi hidtil har oplevet.
Fremover skal der ikke skrives til Groupcare, men til disse adresser:
W-IT@googlegroups.com
W-OT@googlegroups.com
(Det er selvfølgelig kun medlemmer, der kan skrive til listene – så spam er ikke noget problem.)
Du modtager som medlem af Webgrrls en invitation via mail til både WIT og WOT: Meld dig straks ind i begge grupper – for hos Googlegroups kan du selv indstille, om du vil have alle mails, sammendrag eller ingen mails.
Hvis du tager på ferie eller ikke er interesseret i syltegræskartips fra WOT-listen hver dag, kan du bare indstille dine mailønsker – men du skal altså meldes ind i begge grupper. Så har du også mulighed for at søge i gruppens arkiv på nettet, mens du selv bestemmer hvor mange mails du vil have.
Googlegroups eneste krav for deres service er, at man (surprise, surprise!) opretter et Google-Login. Bruger du en af Googles andre services i forvejen (gmail, reader, calender, docs, Blogger, Picasa osv.), har du allerede et login, som du kan bruge – ellers er det nemt, kvikt & gratis at oprette et og komme i gang (se en udførlig vejledning til at blive indmeldt på listerne i den foregående post nedenfor).
Vi glæder os til at se jer på listerne som altid – nu bare med Googlemotor.
Lisa og Annette



